ApS stiftelsesdokument

Når du skal lave et anpartsselskab, skal du bruge et ApS stiftelsesdokument. Men hvad er det egentligt for en størrelse? Kan du udfærdige det selv? Og hvad skal det indeholde af oplysninger?

I denne guide besvarer vi ovenstående og lignende spørgsmål, så du kan komme et solidt skridt nærmere drømmen om at starte eget firma som ApS.

Et stiftelsesdokument er et dokument, hvori der skal fremgå en række obligatoriske oplysninger om selve selskabet og dets stiftere. Derudover kan der indgå en række oplysninger, hvis der træffes beslutning herom. Vi kommer nærmere ind på begge slags oplysninger i afsnittene nedenfor.

I et stiftelsesdokument skal selskabets vedtægter også indgå. Vi har skrevet en guide til ApS vedtægter, som du kan kigge nærmere på.

Du kan også læse mere om fordelene ved ApS som selskabsform i vores mere dybdegående guide om anpartsselskaber, der hjælper dig til enten selv at stifte et ApS eller få professionel hjælp udefra.

Stiftelsesdokument ApS – Hvad skal det indeholde?

Et stiftelsesdokument til ApS skal indeholde en håndfuld oplysninger om selskabet og dets stiftere. Disse oplysninger er obligatoriske og kan dermed ikke fraviges.

Du kan læse mere om de obligatoriske oplysninger herunder:

  • Stiftere – Stiftelsesdokumentet skal som noget af det første oplyse om stifterne af selskabet. Bliver selskabet stiftet af en fysisk person, skal personens navn og adresse oplyses i dokumentet. Hvis stifteren er et andet selskab og dermed en anden juridisk enhed end en fysisk person, skal stiftelsesdokumentet oplyse om stiftelsesselskabets selskabsnavn, adresse og CVR-nummer.
  • Tegningskurs – Tegningskursen bestemmer, hvilken kurs selskabets anparter stiftes med. Stifter du et ApS med minimumskravet til selskabskapital på DKK 50.000 til kurs 100, skal der blot indbetales DKK 50.000 ved stiftelsen. Vælger du derimod, at anparterne skal være mere værd og f.eks. fastsættes til kurs 300, skal der indbetales DKK 150.000 ved stiftelse.
  • Frister – Selskabsdokumentet skal også oplyse om, hvornår anparterne i selskabet senest skal være købt – også kaldet tegnet, samt hvornår pengene fra selve betalingen skal overgå til selskabets konto. Tegning og betaling behøver ikke nødvendigvis at foregå samtidig, men begge dele skal dog, jf. selskabsloven, være klaret senest to uger efter underskrivelse af stiftelsesdokumentet.
  • Retsvirkningsdato – Retsvirkningsdatoen bestemmer, fra hvilken dato selskabet skal have virkning rent retsmæssigt. Du kan vælge at udskyde retsvirkningsdatoen for selskabet i stiftelsesdokumentet – dog kan den højst udskydes med 12 måneder fra den dato, stiftelsesdokumentet er blevet underskrevet. Hvis du ikke ønsker at udskyde datoen og dermed ikke oplyse om det i stiftelsesdokumentet, vil retsvirkningsdatoen blot være den samme som den dato, hvor dokumentet er blevet underskrevet.
  • Regnskabsmæssig virkningsdato – I dokumentet skal du også oplyse om, hvornår selskabets regnskabsår skal begynde – eller med andre ord; fra hvornår stiftelsen af selskabet skal have regnskabsmæssig virkning.
  • Stiftelsesomkostninger – Du vil oftest have en del omkostninger forbundet med at stifte dit selskab – f.eks. til udarbejdelse af dit ApS stiftelsesdokument af en ekspert udefra. Dit stiftelsesdokument skal oplyse, hvad de anslåede omkostninger ligger på, hvis selskabet skal afholde udgifterne dertil. Omvendt skal stiftelsesdokumentet også oplyse, hvis selskabet ikke skal afholde disse udgifter.

Du kan læse mere om kravene til de obligatoriske oplysninger i dit stiftelsesdokument hos Startvækst.

ApS stiftelsesdokument – Hvad kan det indeholde?

Foruden de ovenstående obligatoriske oplysninger, så skal dit stiftelsesdokument også indeholde en række yderligere oplysninger, såfremt der er truffet beslutning herom, som det så mundret lyder af selskabsloven.

Du kan læse mere om de beslutningsbestemte oplysninger herunder:

  • Særlige rettigheder – Hvis det er besluttet, skal stiftelsesdokumentet oplyse om særlige rettigheder eller fordele for stiftere eller andre. Det kan f.eks. være en direktørkontrakt mellem selskabet og en stifter.
  • Væsentlige aftaler – Dokumentet skal oplyse om det, hvis der bliver indgået aftaler af særlig økonomisk karakter mellem selskabet og en anden part. Det kan f.eks. være en patentlicensaftale, hvormed der skal betales et givent stort beløb til en opfinde årligt.
  • Apportindskud – Hvis du vælger at stifte dit ApS med det pålydende kapitalkrav på DKK 50.000 i form af andet end kontanter, skal dette fremgå af stiftelsesdokumentet. Dette kaldes også et apportindskud, og kan være andre værdier end netop kontanter – herunder patenter, anden virksomhed, produktionsmaskiner o. lign.
  • Fravalg af revision – Anpartsselskaber har mulighed for at fravælge revision af årsregnskabet, hvis selskabet er under en vis størrelse. Fravælger du revision af årsregnskabet, skal du oplyse om dette i dit ApS stiftelsesdokument.
  • Indbetalt selskabskapital – Hvis du indbetaler din selskabskapital i kontanter og vælger at indskyde mere end minimumskravet på DKK 50.000, så kan du vælge at indbetale ned til 25% af indskuddet ved opstart – dog minimum DKK 50.000. Vælger du at gøre dette, skal det fremgå i stiftelsesdokumentet, hvor stor en andel af kapital, der er blevet indbetalt.

Hvem skal lave mit ApS stiftelsesdokument?

Alle må som udgangspunkt udfærdige et stiftelsesdokument til ApS. Du må gerne lave dit stiftelsesdokument helt på egen hånd – dog anbefaler vi, at du sætter dig 100% ind i opgaven, før du går i gang, da det skal laves korrekt i første hug.

Hvis du ønsker ekstern hjælp fra en professionel jurist eller advokat, tilbyder vi et stærkt team, der er klar til at hjælpe dig med dit ApS stiftelsesdokument til enhver tid. Du kan kontakte os direkte her på siden, hvor du også finder telefonnummer og mailadresse.